Hareskov-Værløse Tennisklub

Forening i Udvikling

Klubmanager Karina I. Jacobsgaard stopper i HVT

Gå tilbage til alle nyheder
  • 03.04.2018
  • Hareskov - Værløse Tennisklub

Det er med stor ærgrelse at vi må meddele, at vi har modtaget opsigelse fra Karina, som stopper med udgangen af marts.

HVT har gennem de seneste 4 år nydt godt af Karinas store engagement og passion for tennis og udbredelsen heraf.

Karina har investeret mange timer kræfter i fastholdelse og rekruttering af medlemmer, hvilket i særlig grad har styrket vores ungdomsafdeling, som har haft netto medlemsvækst i de sidste 4 år.

Karina har altid stor fokus på at skabe et stærkt tilhørsforhold til klubben, hvilket primært er blevet drevet af et kontinuerligt stort udbud af kvalitetsaktiviteter og socialsamvær med klubkammerater.

Karina har fået et nyt spændende job som idrætskonsulent i Frederiksberg Idræts-Union, som holder til ca. 200 meter fra hende og Alexanders bopæl.

HVT kommer til at savne Karina, men bestyrelsen har forståelse for Karinas beslutning, som ud over betydelig mindre transporttid også rummer gode muligheder for udnyttelse af hendes uddannelse som cand. merc.

Karina efterlader en hel del opgaver og ansvarsområder, som bestyrelsen ønsker at finde en god løsning på. Vi vil derfor give os god tid til at finde den rette afløser og fremadrettede model.

Vi håber at kunne orientere om situationen senest d. 5. maj, hvor der er standerhejsning og Tennissportens dag. Desuden vil vi på denne dag også få lejlighed til at tage pænt afsked med Karina.

På vegne af HVT og bestyrelsen ønskes Karina held og lykke i det nye job.

Henrik Kaltoft

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer, hvilket kan medføre, at der er elementer på sitet, du ikke kan se. Vi anbefaler, at du anvender en opdateret og mere sikker browser, som f.eks. Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge
Luk