Hareskov-Værløse Tennisklub

Forening i Udvikling

Cheftræner Alexander K. Rejnhold stopper i HVT

Gå tilbage til alle nyheder
  • 03.04.2018
  • Henrik Kaltoft

Det er med beklagelse at bestyrelsen har modtaget cheftræner Alexander K. Rejnholds opsigelse. Alexander stopper med udgangen af april men deltager som planlagt i de to træningsture til La Manga.

Efter lidt mere end 3 år i Hareskov-Værløse Tennisklub har Alexander valgt at prøve kræfter som udviklingschef i HRT.

Alexander har været en vigtig del af positive udvikling HVT har gennemgået de seneste år og vi kommer alle til at savne den positiv energi og glæde som Alexander altid er kommet med både på og uden for banerne.

I kølvandet på Karinas fratræden med udgangen af marts og umiddelbart forud for sæsonstarten kommer denne opsigelse naturligvis ubelejligt. Bestyrelsen har derfor allerede påbegyndt processen med at finde en god løsning, som i første omgang kan fungere på kort sigt og derved sikre ro til opstarten af sæsonen. Parallelt hermed arbejdes der i fællesskab med de ansatte desuden på en mere langsigtet løsning.

Vi forventer at kunne orientere om situationen senest d. 5. maj, hvor der er standerhejsning og Tennissportens dag.

På vegne af Hareskov-Værløse Tennisklub og bestyrelsen ønskes Alexander alt det bedste fremover.

Henrik Kaltoft

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer, hvilket kan medføre, at der er elementer på sitet, du ikke kan se. Vi anbefaler, at du anvender en opdateret og mere sikker browser, som f.eks. Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge
Luk